Der findes endnu ikke nogen undersøgelser der kan fortælle om den kendte overrisiko for hjerte-karsygdom ved natarbejde er større eller mindre ved arbejde på 12-timers skift
Der ser ud til at være en positiv effekt med hensyn til søvnkvalitet og søvnlængde. Dog viser en ny japansk undersøgelse øget psykisk træthed efter overgang til 12-timers skift.
En enkelt japansk undersøgelse tyder på at 12-timers skift kan medføre en vægtforøgelse. Det er dog uklar om det er skiftsystemet i sig selv eller placeringen af måltider og eventuelt kostplanen der er skyld heri.
Der er flere mindre undersøgelser som viser en øget arbejdstilfredshed, medens en stor undersøgelse viser betydeligt ringere arbejdstilfredshed. Der kan ikke drages nogen entydig konklusion om 12-timers skiftsystemets indflydelse på arbejdstilfredsheden.
På den negative side er der en øget risiko for at begå fejl der kan føre til ulykker og øget træthed i slutningen af en 12 timers vagt. Nogle forskere fraråder at placere arbejdsopgaver som kræver fejlfrihed på dette tidspunkt, idet der efter den ottende timer sker en flerdobling af antal ulykker pr. time. På trods af dette er der undersøgelser som tyder på, at det samlede antal ulykker kan falde markant ved komprimerede uger, f.eks en undersøgelse af canadiske minearbejdere, som skiftede fra et gammelt 8-timers modurs skift til at moderne 10-timers skift. Her fandt man, at medens man året forud havde mistet 4400 arbejdstimer på grund af ulykker, så faldt dette tal efter omlægningen til 2206 timer. Arbejderne rapporterede også færre problemer med at holde sig vågne, når de kørte hjem. Der var markante fald i episoder med svigtende opmærksomhed, færre faldt i søvn, der var færre næsten ulykker og færre trafikulykker.
Der er modstridende oplysninger om produktiviteten . To nordirske undersøgelser af produktiviteten blandt sygeplejersker før og efter skift fra 8-timers skift til 12-timers skift viste, at produktiviteten - omfanget af den direkte patientpleje faldt med 7-12% efter indførelse af 12-timers skiftsystemet og at kvaliteten af patientplejen var ligeledes nedsat på 12 timers skift. En canadisk undersøgelse viste at en oplægning fra et 8-timer modurs skift til et 10 timers skift med forlæns rotation, gav en bedre selvrapporteret arbejdsevne.
I en australsk undersøgelse, faldt medarbejdernes transporttid ved indførelse af 12-timers skift. Medarbejdere, der blev ansat senere, havde imidlertid en længere transporttid. Det vil sige, at man kunne tiltrække medarbejdere der boede længere væk. Netop derfor benyttes komprimerede uger (eventuelt kombineret med mange dage i træk) til at tiltrække arbejdskraft over lange afstande til store konstruktionsarbejder. En dansk undersøgelse fra 2004 viser, at en sådant arbejdstidssystem, der er beregnet til overnatning i lokale camps, bliver et sikkerhedsproblem, hvis nogen vælge at pendle til og fra arbejdet. De får for kort tid til at restituere sig.
Hårdt fysisk arbejde i forbindelse med lange arbejdsdage kan måske resultere i, at kroppen ikke kan restituere sig fra dag til dag. Der vil derfor opstår smerter i muskler, led og sener. Dette er dog indtil nu kun udforsket gennem en enkelt dansk spørgeskemaundersøgelse.
Der er endnu for tidligt at drage nogen konklusioner om langsigtede helbredskonsekvenserne af en indførelse af komprimerede arbejdsuger. Mødetiderne spiller en selvstændig rolle for søvnen og dermed for vågenheden i løbet af vagten samt for sikkerheden. Det samme gælder for overarbejde.
Når lange dage kombineres med lange uger til ugentlige arbejdstider på f.eks. 60 eller 84 timer, som blev benyttet under byggeriet af de store anlægsarbejder, sker der flere ting, som kan have negativ indflydelse på helbredet. Hvis man ikke er meget opmærksom på at få søvn nok, kan der let opbygges et søvnunderskud. Det er især tilfældet hvis der oven i de lange arbejdstider er tale om lang transporttid.
UlykkerEn amerikansk undersøgelse af 10,000 unge viste, at de der havde arbejdsdage på mindst 12 timer havde en risiko for at komme ud for en arbejdsbetinget ulykke eller sygdom der var 37% forhøjet. For arbejdsuger på mindst 60 timer var risikoen forhøjet med 23%.
En undersøgelse af 1987 broarbejdere, der arbejde i 12 timers dag eller natskift i 7 dage i træk, opgjorde antallet af anmeldte ulykker. Blandt de, der boede i camps. blev der anmeldt 217 ulykker hvoraf 24 var alvorlige eller dødelige. De øvrige, der tog hjem hver aften, havde 262 anmeldepligtige ulykker, heraf 29 alvorlige eller dødelige. Når der er korrigeret for aldersforskelle, er risikoen for, at de der boede i camps blev udsat for en ulykke 0,84 gange risikoen blandt dem der tog hjem.
FørtidspensionEn amerikansk/finsk undersøgelse af 1038 finske mænd i alderen 42, 48, 54 og 60 år, der i Kuopio undersøgelsen blev fulgt gennem fire år, viste en stærk sammenhæng mellem hvor mange timer man arbejdede om ugen og hyppigheden af førtidspension.
En dansk undersøgelse af 5882 bro- og tunnelarbejdere, der arbejdede på Storebæltsforbindelsen havde til formål, at undersøge risikoen for førtidspension sammenlignet, dels med med andre bygge og anlægsarbejdere og dels med alle arhvervsaktive. Bygge og anlægsarbejdere der var mellem 20 og 54 år blev fulgt i 5 år med hensyn til overgang til førtidspensionering. Konklusionen var, at de der havde arbejdet på Storebæltsbyggeriet, havde en betydeligt højere risiko for at få førtidspension end andre sammenlignelige bygge og anlægsarbejdere.
En undersøgelse af søvnen blandt australske lokomotivfører viste, at de fik mere søvn, jo længere der var mellem to på hinanden følgende vagter og at fyraftenstidens placeringen på døgnet havde stor indflydelse på hvor meget søvn det blev til. De opnåede fra 3,1 time til 7,9 timers søvn, hvis de havde 12 timer fri, afhængigt af tiden på døgnet hvor de fik fri. Undersøgelsen viser hvordan den gennemsnitlige søvnlængde varierer med fyraftenstiden. Mindst søvn fik lokomotivførerne efter en nattevagt og mest hvis de fik fri først på aftenen. Forskellen var mere end to timer. Undersøgelsen rejser spørgsmålet om 11 timers reglen burde ændres så den tager hensyn til hvad tid på døgnet man har fri.