Ved lange arbejdsdage forstås dage eller nætter som varer mindst 10 timer, medens lange arbejdsuger er på mindst 48 timer.
Undersøgelser i forbindelse med de store anlægsarbejder i Danmark og mellem Danmark og Sverige tyder på at der sker ændringer i hormonbalancen og forstyrrelser af døgnrytmen når man arbejder i f.eks. 84 timers uger også selvom disse intense arbejdsuger følges af lange friuger.
Den første af disse undersøgelser viser at hvis man kombinerer lange arbejdsdage (12 timer) med lange uger (7dage) og yderligere har en lang transporttid er risikoen større for at blive udsat for arbejdsulykker der medfører mindst en dags fravær.
En anden undersøgelse af 5882 bro- og tunnelarbejdere, der arbejdede på Storebæltsforbindelsen havde til formål at undersøge risikoen for førtidspension sammenlignet dels med med andre bygge og anlægsarbejdere og dels med alle arhvervsaktive. Bygge og anlægsarbejdere der var mellem 20 og 54 år blev fulgt i 5 år med hensyn til overgang til førtidspensionering. Konklusionen var at de der havde arbejdet på Storebæltsbyggeriet havde en betydeligt højere risiko for at få førtidspension and andre sammenlignelige bygge og anlægsarbejdere.
En amerikansk undersøgelse af 10,000 unge viste, at de der havde arbejdsdage på mindst 12 timer havde en risiko for at komme ud for en arbejdsbetinget ulykke eller sygdom der var 37% forhøjet. For arbejdsuger på mindst 60 timer var risikoen forhøjet med 23%.