Indledning | Hvorfor | Indhold | Alternativer| Forfatterindex | Links | Konklusion |

Vågenhed


I en petrokemisk industri havde 147 mænd dagarbejde, 107 havde 8-timers modurs roterende skiftarbejde og 107 havde 12-timers skiftarbejde. Undersøgelsen viste, at de der arbejdede på 8-timers skift sov dårligere, var mindre aktive med familie og personlige gøremål. De havde også et dårligere velbefindende.

I en undersøgelse, der sammenlignede to grupper arbejdere i kemisk industri som arbejdede på henholdsvis 8-timers og forskellige 12-timers skift fandt man, at tilfredsheden var størst med 12-timers systemerne, men forskellene var ikke statistisk sikre. Der var ingen statistisk sikker forskel på de to gruppers selv-rapportede helbredseffekter og velvære, selv om der var en tendens til at 12-timers skiftet var lidt bedre. En undtagelse var for vågenheden, hvor der blev fundet en begrænset vågenheden ved slutningen af de to 12-timers skift. For begge systemer er den faldende vågenhed i løbet af natten meget markant. Det skal dog tages i betragtning, at de, der arbejdede på 8 timers skift, havde en 44 timers arbejdsuge mod en 37 timers uge for arbejderne på 12-timers skift.

I en undersøgelse af søvnlængde og vågenhed i en virksomhed med 12-timers roterende skiftsystem og 16 dages rotationscyklus sov arbejderne gennemsnitligt 5,6 timer efter dagskift. Det skyldtes formentlig det tidlige mødetidspunkt - kl. 6. Efter natskift sov de fra 6 timer til 6,6 timer.

En undersøgelse af kontrolrumsoperatører tyder på at 12-timers arbejde i skiftevis 3 og 4 dage giver mindre præstationer, vågenhed og søvn end arbejde på 8-timers skift. De øvrige fordele ved 12-timers systemet gjorde dog, at arbejderne foretrak 12-timers skift.

I en australsk undersøgelse af 75 EDB assistenter fandt man at den selvrapporterede vågenhed steg efter overgang til 12-timers skiftsystem.

I en svensk undersøgelse af 32 kontrolrumsarbejdere på en kemisk virksomhed konkluderede man at skiftet fra 8- til 12-timers vagter var positivt i de fleste henseender herunder vågenhed og træthed i fritiden.

I en japansk undersøgelse hvor 189 arbejdere i et støvfrit rum på en elektronikfabrik skiftede fra 8-timers til 12-timers skiftsystem, medens en kontrolgruppe på 16 arbejde forblev på 8-timers skift, fandt man en større psykisk træthed hos dem der havde skiftede til 12-timers vagter. Man fandt ikke nogen forøgelse hos dem der forblev på 8-timers skift. Det er bemærkelsesværdigt, at denne undersøgelse når til en anden konklusion, da det 8 timers system man sammenligner med, ikke er særligt godt. Bl.a. fordi man har modurs rotation.

I en undersøgelse af canadiske minearbejdere, som skiftede fra et gammelt 8-timers modurs skift til at moderne 10-timers skift fandt man, at at arbejderne sov bedre og også oplevede færre problemer med at holde sig vågne, når de kørte hjem.

Antaler af vagter i træk - især nattevagter - har betydning for søvnkvalitet og restitution.

I en brasiliansk undersøgelse hvor man sammenlignede arbejde på en petrokemisk virksomhed med 7 dages skift med en anden hvor man havde et hurtigt roterende skift viste, at at søvnlængden var den samme på de to skift. Derimod oplevede arbejderne søvnkvaliteten som bedre på det hurtigt roterende skift.


Opdateret 1. februar 1999, 29 juli 2000, 3. januar 2002, 16 maj 2004 og 13. september 2004.