En amerikansk undersøgelse af 10,000 unge viste, at de der havde arbejdsdage på mindst 12 timer havde en risiko for at komme ud for en arbejdsbetinget ulykke eller sygdom der var 37% forhøjet.
I en canadisk undersøgelse af ulykker, på og udenfor en virksomhed hvor man skiftede fra 8-timers skiftsystem til 12-timers skiftsystem, skete der et svagt fald i antal arbejdsulykker. Man fandt en stærk variation i antal ulykker fordelt efter hvornår på døgnet de skete. Denne variation bestod også efter at man skiftede til 12-timers arbejdsdage.
En undersøgelse af sikkerheden i de amerikanske kernekraftindustri fandt man at de operatører der arbejde på 12-timers skift begik flere fejl, men at der ikke var nogen klar sammenhæng mellem skifttype og andre fejl. Overarbejde havde derimod en klar indflydelse på antal fejl.
I en australsk undersøgelse af EDB operatører som skiftede fra et kompliceret skiftsystem baseret på 8-timers vagter til et nyt, mere enkelt, system med 12-timers vagter, fandt man at operatørerne begik færre fejl under det nye system, men i en senere undersøgelse af ansatte på et kraftværk fandt man imidlertid at de ansatte i usædvanlige situationer i de sidste timer af et 12 timers skift, begik flere fejl. Arbejdsfunktioner der kræver at man ikke begår fejl bør derfor ikke placeres sidst i et 12 timers skift.
I en undersøgelse af canadiske minearbejdere, som skiftede fra et gammelt 8-timers modurs skift til at moderne 10-timers skift fandt man, at medens man året forud havde mistet 4400 arbejdstimer på grund af ulykker, så faldt dette tal efter omlægningen til 2206 timer. Arbejderne rapporterede også færre problemer med at holde sig vågne, når de kørte hjem. Der var markante fald i episoder med svigtende opmærksomhed, færre faldt i søvn, der var færre næsten ulykker og færre trafikulykker.
En amerikansk undersøgelse af 10,000 unge viste, at de, der havde arbejdsuger på mindst 60 timer, havde en 23% højere risiko for at komme ud for en arbejdsbetinget ulykke eller sygdom.